I moderne fiskeri står verden over over for en udfordring, der ikke kun handler om fås fisk fra havet, men også om hvordan vi behandler uønsket fangst. Bifangst er et fænomen, hvor andre arter end den tiltænkte fangst bliver taget op med redskaberne. Det kan være havets fugle, havpattedyr, skællevand eller ikke-målarter som fisk, der ikke længere er ønsket i særskilte kvoter. Bifangst påvirker økosystemer, frivillige husholdningsbudgetter og vores relation til naturen. Denne artikel dykker ned i bifangst, dens konsekvenser for bæredygtighed og natur, og hvordan både fiskere og forbrugere kan bidrage til en grønnere og mere ansvarlig fremtid.
Hvad er bifangst?
Bifangst betegner den uønskede fangst af arter, som ikke er målarter i en given fiskerioperation. Defineret bredt kan bifangst være alt fra små havfugle og hvaler til mindre fisk og skaldyr, der kommer med i nettene eller krogene. Når vi taler om bifangst, er det vigtigt at anerkende forskelle i gear og fiskeri: hvad der sker i trawl-, longline-, pot- og gillnetoperationer kan være helt forskellige, men fælles for dem er, at ikke-målarter risikerer at blive fanget og ofte udgående. Bifangst er ikke nødvendigvis skadevoldende i alle tilfælde; nogle arter kan genudsættes i havet, mens andre ikke overlever genfangsten. Bifangsten er derfor en vigtig nøgle til at forstå bæredygtig fiskeriteknik og havets sundhed.
Definition og eksempler
Ordbogen definerer bifangst som “uønsket fangst af arter under fiskeri”. I praksis betyder det, at når et trawl bliver trukket gennem havet, fanger det ikke kun den ønskede fisk, men også mange andre organismer. Eksempler på bifangst inkluderer:
- Havfugle som alkefugle og måger fanget i lange kåde net eller ved hjælp af udstyr, der ikke afværger fuglefald.
- Skildpadder og havpattedyr, der bliver ved at blive fanget eller hænger fast i kroge og net.
- Uønskede fiskearter, der ikke har kvoter eller markante markeder på tidspunktet for fangsten.
- So- og målefisk, der ikke er tilgængelige for fangstens formål og derfor kasseres eller genudsættes.
Hvordan bifangst forekommer i forskellige fiskerier
Forskellige fiskeriteknikker introducerer bifangst på forskellige måder. For eksempel kan trawlnet svæve gennem dybt vand og trække ved havbundens øvre lag, hvilket gør det sandsynligt, at bundenes kvalitetsarter bliver fanget uventet. Longline-fiskeri placerer tusindvis af stærk line med faste kroge, der kan fange hvaler, hajer og skildpadder som bifangst ved krop og munden. Gillnet fanger fisk ved at lade dem sidde fast i nettet; ud over målarten risikerer andre arter at blive fanget og ikke få en chance for at slippe. I alle disse tilfælde er bifangsten et signal om, at der mangler effektive beskyttelsesforanstaltninger og sporing af ikke-målarter.
Bæredygtighed og bifangst
Bæredygtighed i fiskeri går ud over kun at sikre, at der er fisk til i morgen. Det handler også om at bevare havsystemernes integritet og det biologiske mangfoldighedspotentiale, såsom bifangst, der kan true arternes langsigtede overlevelse. Når bifangst ikke håndteres korrekt, kan den bidrage til nedgangen af truede arter og forstyrre fødekæderne. Omvendt kan effektiv håndtering af bifangst føre til sundere bestande, bedre økosystem balance og mere gennemsigtige fiskerimetoder. Derfor er bifangst ofte et centralt fokus i bæredygtige fiskeriforandringer og i politikker, der sigter mod at minimere spild og skader på havmiljøet.
Hvordan bifangst påvirker havets økosystemer
Når bifangst øger, øges risikoen for, at sårbare arter oplever nedslag i populationerne. Sårbare fiskearter, skildpadder og havpattedyr spiller vigtige roller i økosystemerne som for eksempel rotatorer og kontrol af bestemte byttedyr. Bifangst kan sænke bestandeniveauer og ændre fødevareskeden, hvilket igen påvirker hele komplexiteten i marine økosystemer. Derfor er reduceret bifangst ikke kun en moralsk forpligtelse over for de berørte arter, men også en beslutning, der gavner havets sundhed og fastholder en stabil fødevareforsyning til mennesker og økosystemers funktion.
Bæredygtige metoder til at mindske bifangst
Der findes en række teknologier og praksisser, der reducerer bifangst betydeligt. Ved at implementere discards- eller genetagesystemer, ved at anvende noter og dokumentation af bifangst og ved at bruge skånsomme beholdere og genudsætningsprocedurer, kan fiskeri reducere tab og forhindre unødvendigt død. Nogle af de mest effektive metoder inkluderer:
- Brug af bifangst-reduktionsudstyr (BRD) som filtre og lameller i trawl for at slippe gennem bifangst mindre værdifulde arter.
- Turtle Excluder Devices (TEDs) og fuglefrastødningssystemer i trawl og pot fiskeri for at beskytte havpattedyr og fugle.
- Brug af cirkel-kroge i longline-fiskeri, som mindsker både død og skader på utilsigtede arter sammenlignet med koniske kroge.
- Lyde- eller lysafskrækkere (pingere) til at holde sæler og særlige arter væk fra fiskeredskaberne.
- Hurtig og sikker genudsætning af bifangst, når det er muligt, for at forbedre arternes overlevelsesrater.
Regulering og overvågning af bifangst
Effektive regler er afgørende for at tackle bifangst på et bredt plan. Omkostningseffektive løsninger kræver ikke kun regler men også gennemsigtig overvågning. Mange regioner kræver, at fiskere rapporterer bifangstkorter og arter, og at der implementeres kvotesystemer, landings- eller discard-baner. Genudstedelse og dokumentation af bifangst giver myndighederne et klart billede af, hvor bifangsten er høj, og hvilke arter der er mest sårbare. Overvågningsprogrammer og uafhængige evalueringer er også vigtige for at sikre, at reglerne overholdes og justeres over tid.
Teknologiske løsninger og praksis
Fremskridt inden for teknologi giver nye muligheder for at reducere bifangst og forbedre bæredygtigheden i hele kæden fra hav til bord. Det er ikke kun om at fange færre fisk; det er også om at sikre, at hver fangst er så skånsom som muligt for havmiljøet og dens ikke-målarter.
Redskaber og teknikker til at mindske bifangst
Redskabsudvalg spiller en central rolle i at mindske bifangst. Eksempler inkluderer:
- Brug af cirkelkroge i longline-fiskeri, der reducerer mortaliteten af bifangstarter og mindsker vedhæftningen af ikke-målarter.
- Kurver og justerede netdesign i trawlnet, der giver mindre risiko for at fange bundlevende arter og sårbare fauna.
- TV-overvågede net og sensorteknologi, der muliggør præcis overvågning af fangster og hurtigt at rette kursen mod mindst skadende gear.
- Vurdering og justering af fiskeriruter for at undgå områder med høj bifangst for bestemte arter og sæsoner.
Måling og overvågning af bifangst
Dataindsamling er en nøglemetode til at forstå og reducere bifangst. Ved at måle antallet af bifangst og arternes sammensætning kan forskere og myndigheder analysere, hvor regenereringsindsatsen kræver flere ressourcer. Data kan også hjælpe med at identificere hot-spots for bifangst og justere regler og kvoter derefter. Overvågningssystemer som videodokumentation, observerer (IUU-fiskeriforskning) og elektroniske logbøger giver en mere præcis og troværdig forståelse af omfanget af bifangst, hvilket er essentielt for opnåelsen af bæredygtige mål.
Innovative genfangst- og redningsmetoder
Nogle af de mest spændende fremskridt omfatter metoder til at gøre genfangst mere sikker og effektiv. Eksempelvis kan redningsudstyr i lange fiskerier hjælpe med at bringe bifangstarter sikkert tilbage i vandet uden ekstra stress og dødelighed. Nogle virksomheder eksperimenterer med mekaniske hjælpemidler og harder, der letter genudsætningen af sårbare individer. Ved at kombinere disse metoder med kloge regler og uddannelse af erhvervets aktører kan bifangsten reduceres betragteligt uden at gå på kompromis med fiskeriets indtægter.
Etiske og sociale dimensioner af bifangst
Når vi taler om bifangst, er der også dybere etiske og sociale aspekter at tage højde for. Arter truet af bifangst påvirkes ikke kun biologisk, men også i forhold til lokalsamfund, kultur og traditioner i fiskeriet. Bifangst påvirker ofte de mindste fiskere areas og deres evne til at opretholde livsgrundlaget. Derfor er løsningerne ikke kun tekniske, men også sociale og politiske.
Arter og truet status
Flere bifangstarter er sårbare eller opnåede truede status i deres bestande. Det gør det endnu vigtigere at anvende forebyggende foranstaltninger og at implementere forvaltningsstrategier, der ikke blot fokuserer på kortsigtede politiske mål, men også på langsigtet bevaring. Bifangst kan betyde, at arter ikke når reproduktionskapacitet i tilstrækkelig grad, hvilket kan skabe ubalance i hele økosystemet. Ved at holde fokus på sårbare arter gennem måling og regulering kan vi sikre, at de får mulighed for at restituere og at økosystemer bevarer deres funktion.
Lokalsamfund, fiskersamfund og retfærdighed
Fiskerilevetiden og bifangsten påvirker mange familier og lokalsamfund. Retfærdighed i fiskeriet indebærer, at alle parter – fra rederiet til slagtningen til forbrugerens bord – deler ansvaret for at reducere bifangst. Dette betyder, at oplysninger, uddannelse og adgang til bæredygtige valg er nødvendige. Når lokalsamfundene bliver hørt og inkluderet i beslutningsprocesser, kan man skabe løsninger, der er realistiske og sociale retfærdige for dem, der er mest berørt af bifangsten i hverdagen.
Bifangst og natur: Fra vand til bord
Havets natur og vores madkultur er tæt forbundet. Bifangst rører også vores forbrugsmønstre og den måde, vi tænker om fisk og skaldyr som råvarer. Fungerer vi som forbrugere ansvarligt, kan vi påvirke hele kæden fra fangst til bord og undgå unødvendig belastning af havmiljøet.
Fra fangst til konsum: affaldsreduktion og genbrug
Når bifangst håndteres korrekt, reduceres affald og spild. For eksempel kan bifangsten blive genbrugt i nogle tilfælde, hvis arten er spiselig eller kan bruges til andre produkter. Desuden kan spild af uønsket bycatch reduceres gennem bedre sortering om bord og markering af kædernes rødder. Sådanne foranstaltninger reducerer spild, øger effektiviteten og giver forbrugerne mere gennemsigtige oplysninger om, hvordan fangst blev opnået.
Kæden fra natur til menneskelig brug: cirkulær økonomi
Et vigtigt princip i bæredygtighed er cirkulær økonomi: at udnytte ressourcerne fuldt ud og minimere affald. I fiskeri kan dette betyde, at bifangst, der er spiselig og sikker at sælge, bliver udnyttet optimalt, mens døde eller ikke-ekonomisk værdifulde arter bliver genanvendt eller brugt som fiskemel eller foder. Dette kræver klare regler og gennemsigtig rapportering. En kultur, der værdsætter bifangst som en mulighed for værdiskabelse snarere end et affaldsprodukt, kan bidrage til en mere bæredygtig fiskerikæde generelt.
Sådan kan forbrugere påvirke bifangst
Forbrugere spiller en central rolle i at drive forandring omkring bifangst. Ved at vælge produkter fra fiskeri, der er forpligtet til at reducere bifangst, og ved at støtte certificeringer og mærkninger, kan forbrugerne påvirke markedet og tilskynde til mere ansvarlige praksisser i hele kæden.
Vælg bæredygtige produkter
Når du køber fisk og skaldyr, kan du vælge produkter, der er mærket som bæredygtige eller anses for at være mindre skadelige for bifangst. Certificeringer som MSC (Marine Stewardship Council) og andre lokalt anerkendte mærkningsordninger hjælper forbrugeren med at identificere fisk, der er fanget med metoder, der reducerer bifangst og beskytter økosystemer. Ved at prioritere disse produkter viser forbrugerne, at bifangst er et prioriteret område i deres købsbeslutninger.
Certificeringer og mærkninger
MSC og tilsvarende mærkning repræsenterer et sæt standarder for bæredygtigt fiskeri. For at få en artikel eller en produktmærkning godkendt under disse standarder, må fiskeriet opfylde krav om sund bestand, minimal bifangst og sikker genanvendelse og affaldshåndtering. Forbrugere kan bruge disse mærker som et redskab til at vælge produkter, der opfylder etiske og miljømæssige standarder, og dermed støtte praksisser, der reducerer bifangst.
Fremtiden for bifangst og bæredygtighed
Fremtiden for bifangst ligger i en kombination af teknologi, stærkere regulering og ændringer i forbrugeradfærd. Med fortsatte investeringer i BRD-teknologier, flere forskningsprojekter og en forbedret dataindsamling vil vi kunne sætte mere præcise mål for, hvordan bifangst kan minimeres. Dette indebærer også, at beslutningstagere arbejder tæt sammen med fiskere, havbiologer og samfundet for at sikre, at reglerne forbliver realistiske og effektive over tid. Bifangst er et komplekst problem, men med en holistisk tilgang, hvor økologi, økonomi og mennesker står sammen, kan vi bevare havets sundhed og samtidig sikre, at fiskerierne lever videre til gavn for nuværende og fremtidige generationer.
Uddannelse, forskning og politiske skridt
Uddannelse og offentlig bevidsthed spiller en nøglerolle i at reducere bifangst. Skoler, fagforeninger og forskningsinstitutioner kan samarbejde om at udvikle undervisningsmaterialer og praksisser, der gør fiskere og forbrugere mere opmærksomme på bifangst og implementeringen af bæredygtige metoder. Forskning kan afdække nye metoder til at mindske bifangst og optimere fangstens sammensætning. Samtidig er politik og forvaltningsrammer afgørende for at sikre ensartede regler, der støtter bifangst-reduktion, uden at skade økonomien og samfundet omkring fiskeriet.
Et håbefuldt udsyn
Selvom udfordringen er stor, giver de seneste fremskridt i branchen og i samfundets holdninger mange grunde til optimisme. Når bifangst bliver prioriteret i både forskning, uddannelse og beslutningsprocesser, kan vi bevæge os mod et mere harmonisk forhold mellem fiskeri og natur. Tunge kroppe af data, praktiske redskaber og et stærkt forbrugerengagement gør det muligt at reducere bifangsten, bevare økosystemer og opretholde en rig havbiologi for fremtidige generationer. Bifangst er ikke kun en udfordring; det er en mulighed for at demonstrere ansvar, innovation og respekt for naturen.
Afslutning: Sammen kan vi ændre retningen
Gennem en kombination af teknologiske fremskridt, stærke regler, bevidst forbrug og forpligtelser fra fiskerisamfundet kan vi reducere bifangst betydeligt og styrke bæredygtigheden i vores havmiljøer. Bifangst kræver, at alle parter arbejder sammen – fra forskere og myndigheder til køkkenskabe og spisebordet. Ved at vælge produkter, der er produceret med omtanke for bifangst og naturens balance, og ved at støtte mærkninger og initiativer, der fremmer bæredygtigt fiskeri, tager vi konkrete skridt i retning af en mere retfærdig og levende havnatur. Lad os fortsætte med at undersøge, innovere og handle i fællesskab, så bifangst ikke længere er en uundgåelig konsekvens af fiskeri, men et emne, hvor ansvarlighed og omtanke fører os mod en bedre fremtid.